2 bizarre cases fra Esbjerg Sygehus
21/04/2023 – Brev til Sundhedsminister Sophie Løhde
Når dygtige speciallæger på Århus Universitetshospital på mail til den ansvarlige lægefaglige direktør Claus Thomsen råber op om uhensigtsmæssige forhold på kræftafdelingen for mave- og tarmsygdomme, får de følgende lakoniske svar:
Jeg er overbevist om, at det er tale om et generelt problem på sygehuse, at direktioner enten ikke har tilstrækkelig føling med, hvad der sker på sygehusgulvet eller i afdelingerne. Eller også vælger de bevidst (måske af mageligheds hensyn?) at lade stå til og overlade problemerne til de ofte ”kontraktstyrede” afdelinger på sygehuset.
Jeg har et par bizarre eksempler på sammenlignelig uhensigtsmæssig ledelses-adfærd og dermed afledte selvskabte plager fra Esbjerg Sygehus.
1) Lægesekretær fjernes som den ”livsvigtige” blæksprutte
I Kirurgisk afdeling på Esbjerg og Grindsted sygehuse fjernede man en vigtig ”tovholder”, en dygtig og erfaren lægesekretær på kirurgisk afdeling (Grindsted) med kun få dages varsel. Pågældende skulle pludselig uden nærmere information arbejde hjemmefra og møde op på Esbjerg Sygehus én dag om ugen i et såkaldt glidende rul.
Pågældende søgte nærmere information, de 14 kirurgiske læger protesterede højlydt over det hovedløse indgreb, men ledelsen fastholdt beslutningen. Først efter det pludselige indgreb skulle sygehuset til at finde ud af, hvad den pågældende sekretær egentlig beskæftigede sig med. Pågældende lægesekretær blev sygemeldt og er efterfølgende ufrivilligt sendt på seniorpension, trods det hun på Grindsted sygehus havde arbejdet 8 år forud for indgrebet uden en eneste sygedag.
En anden afledt konsekvens af den hovedløse beslutning var også, at 5 lægesekretærer flygtede fra afdelingen. De var ellers forflyttet til et fugtigt kælderlokale med lejlighedsvise snegle på væggene. Samtidig steg antallet af uskrevne journaler i kirurgisk afdeling til astronomiske højder på over 1.700. Den del af sagen kiggede Styrelsen for Patientsikkerhed efterfølgende på, da der var risiko for patientsvigt i den forbindelse.
Lægernes protester overfor ledelsen taler deres tydelige sprog. De udtaler stærke bekymringer om fejl og om bl.a. unødig ressourceforbrug til decideret sekretærarbejde. Prøv at læs lægernes protester vedlagt som fil. Dem har jeg for ganske nylig fået aktindsigt i. Også jeg protesterede over forløbet overfor sygehusledelsen. Men fik aldrig noget svar.
Du udtaler i lægesekretærernes blad nr. 1 2023 bl.a., at ”vi skal blive langt bedre til at bruge lægesekretærer ude på afdelingerne, så for eksempel sygeplejerskerne i højere grad kan bruge deres tid på patienterne frem for computeren”.
Når jeg som borger oplever sådanne uigennemtænkte hovsa-beslutninger på en sygehusafdeling, og når hverken læger i oprør eller jeg som kritisk borger får noget svar på kritik og bekymringer, så er der altså noget grundlæggende forkert i organiseringen af vort sygehusvæsen, eller også handler det bare om en uduelig ledelse og en betændt kultur præget af, at beslutninger træffes af egenrådige ledere uden forudgående demokratisk dialog, analyse eller respekt for patienternes tarv. Endsige behov for bare lidt tid til omtanke.
2) Hjerteafdelingen D3 på Esbjerg Sygehus
Jeg vedlægger seneste artikel fra den skandaleramte hjerteafdeling – JydskeVestkysten den 22. januar 2023. Artiklen har overskriften:
”Sygehus-skandalen fortsætter: Ansatte frygtede for patienternes liv og slog alarm – nu får hjerteafdeling heftig kritik af tilsyn”
I sagen har Arbejdstilsynet udstedt et meget alvorligt straks-påbud den 9. januar 2023:
”PÅBUD
Virksomheden påbydes at sikre, at sygeplejerskernes arbejde på hjerte-medicinsk sengeafsnit planlægges, tilrettelægges og udføres, så stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt.
Virksomheden skal desuden sikre, at de ansatte får tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt.
I skal efterkomme påbuddet senest den 15. oktober 2023. I skal orientere alle arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der er berørt af påbuddet.
I skal senest den 22. oktober 2023 give os besked om, hvordan I har efterkommet påbuddet. Inden I giver os besked, skal I orientere arbejdsmiljøorganisationen om, hvordan påbuddet er efterkommet.”
Også i denne case fra Esbjerg Sygehus er der udtrykt stærk kritik fra medarbejderne i afdelingen gående på, at sygehusets ledelse ikke reagerede i tide på bekymringer og i al for lang tid lod stå til. Det fremgår af de bekymringsbreve, som jeg har fået aktindsigt i hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Her er de ansattes opråb til Styrelsen efter at have gået forgæves til sygehusledelsen fra den 31. oktober 2022:
” Det virker ikke hensigtsmæssigt, at et sengeafsnit som D3 (hjerteafdelingen) kan køre rundt forsvarligt. Der er så mange opsigelser fra afdelingen, at alle dem med erfaring ikke længere er der – dette resulterer i, at der bliver tilkaldt vikarer, som er alt fra socialrådgivere, pædagoger, social- og sundhedshjælpere til sygeplejersker og studerende. Mange af disse faggrupper har ikke forsvarlig oplæring, ej heller uddannelse i hvordan man skal reagere i tilfælde af en dårlig patient, hvilket der ses mange af på netop en hjerteafdeling.
Der er blevet råbt højt, meget højt fra personalet – men ledelsen kigger blot en anden vej og holder personalet hen med at det er helt okay, at der sker fejl, og det er til tid så travlt, at der ikke er tid til at hjælpe patienter med et bad, med bleskift, KAD pleje, give insulin, måle blodsukker eller hvad end det måtte være.
Mange dage kører afdelingen på, at patienter blot får mad og piller – det er det som der er tid til. Afdelingen er normeret til 28 patienter. Der er alt for tit overbelægning til 32 patienter. Der er ikke nok personale til at hjælpe 28 patienter, ej heller 32.
Usikkerhed, presset og en følelse af at personalet står alene med opgaven omkring de mange patienter, gør at mange siger op eller bliver sygemeldt. Det er farligt for patienter at være indlagt, for tænkt hvis der ikke bliver reageret i tide på en forværring i deres tilstand, fordi der er travlt og underbemandet på afdelingen.”
Jeg har også henvendt mig til Regionen med flere bekymringsbreve, men på de svar jeg får tilbage, efterlades jeg med det klare indtryk, at jeg – bramfrit udtrykt – taler til et system sammenspist fra bund til top og med en undertone af, at ”der er styr på tingene”. Jeg har også søgt en del aktindsigter, men nu har Regionen som en udløber heraf, meddelt mig – uden varsel eller dialog i øvrigt – at jeg har opbrugt min kvote for anmodninger om aktindsigter, også uanset at jeg søger nyttig viden som medie og offentlig skribent – med det ædle formål at få et bedre sundheds- og sygehusvæsen.
Når sygehusene taler om mangel på arbejdskraft og al for lave lønninger, så hører vi sjældent hele sandheden. De selvskabte plager med ofte dygtige fagfolk, der i rollen som chef og leder ikke har de fornødne kompetencer og dermed træffer uhensigtsmæssige beslutninger medfører i reglen dårligt arbejdsmiljø, dalende motivation og personaleflugt. Det skal der naturligvis gøres noget ved.
Jeg har i øvrigt mit eget medie www.gotommy.dk, hvor jeg også har særlig kritisk fokus på ”det syge sundhedsvæsen”. Læs gerne de opslåede sager på hjemmesiden lige fra ulovlige tavshedsklausuler, livsfarlig tys-tys-kultur, fraværende ledelse, uetiske spin-doktorer, manglende ytringsfrihed blandt ansatte til andre stærke sager.
Jeg er overbevist om, at den nedsatte sundhedskommission er nødt til også at inddrage de selvskabte plager afledt af betændte ledelsesforhold og den livsfarlige tys-tys-kultur på sygehusene.
Alt for ofte hører vi, at regionspolitikere reagerer med forbavselse, forbløffelse og stor uvidenhed, når betændte sager pludselig dukker op i medierne. – Og når man henvender sig personligt til regionspolitikere svarer de sjældent tilbage. Går man videre til Regionen med klager eller bekymringer, får man i reglen kun overfladiske svar eller svar på noget, man slet ikke spørger til. Oftest mødes man dog af ”mørkelygten”. Lige nu er jeg afskåret fra at lave yderligere research i Region Syddanmark.
Jeg vil på denne baggrund kraftigt opfordre til, at Sundhedsministeren dels undersøger baggrunden for nedprioriteringen af lægesekretærerne på Esbjerg Sygehus, og dels undersøger sygehusledelsens ansvarsfordeling / indhold i jobprofiler. Hvad er den egentlige årsag til, at man gang på gang lader slår til, når alarmklokkerne bimler og bamler?
Århus Universitetshospital er desværre ikke et enkelstående tilfælde, når det handler om sygehusledelser, der lader stå til i al for lang tid. Jeg sender dette bekymringsbrev til dig som sundhedsminister og håber, at de 2 bizarre cases fra Esbjerg Sygehus gør et behørigt indtryk, og at de i det mindste videreformidles til den nedsatte Sundhedskommission. Jeg står inde for, at hver en sætning kan dokumenteres.
Med venlig hilsen
Tommy Søndergaard, Varde
