9-10-23 Debat Avisen Danmark
Lov om Offentlighed i Forvaltningen – i daglig tale Offentlighedsloven – har til formål at styrke åbenheden omkring den offentlige forvaltning og sikre en demokratisk kontrol med myndighedernes virksomhed.
Offentlighedsloven skal sikre, at borgere og presse kan få indsigt i dokumenter og sager, der behandles af offentlige myndigheder, det vil sige stat, regioner, kommuner, offentlige institutioner og selskaber m.v. Loven har dermed også betydning for informations- og ytringsfriheden, mediernes formidling af informationer til offentligheden og i sidste ende tilliden til den offentlige forvaltning og vores demokrati.
At bruge betegnelsen ”Lukkelov” om en lov, der skulle bidrage til åbenhed, kan måske skabe en smule forvirring. Men det er desværre sådan, at Offentlighedsloven med rette bliver opfattet i store dele af offentligheden og hos medierne, ikke kun på grund af undtagelsesbestemmelser, der i visse tilfælde kan modarbejde lovens formål, men også fordi nogle myndigheder bevidst forsøger at mørklægge beslutningsprocesser og dispositioner.
Ved anmodning om aktindsigt efter Offentlighedslovens regler ses det ofte, at borgere og presse bliver sendt i ”zoologisk have”, det vil sige bliver udsat for et righoldigt udvalg af afledningsmanøvrer. Manøvrer, der typisk bliver anvendt, når en myndighed opfatter en anmodning om aktindsigt som ”uretmæssig fjendtlig indtrængen”. Ofte vil afledningsmanøvrerne trække tingene så meget i langdrag, at ”forfølgeren” ganske enkelt giver op, og myndigheden dermed klarer frisag.
Det er stærke kræfter, man er oppe imod, når man søger aktindsigt i udvalgte sager. Og samtidig er det offentlige blevet godt polstret med en hel skare af kommunikationsmedarbejdere, der typisk er dem, der håndterer henvendelser om aktindsigt.
Siden 2011 er antallet af årsværk ansat i staten under forbund for journalister eller kommunikation således steget med 70 procent på 11 år. Ifølge NB-Økonomi (nicheportal om økonomi og politik) havde man i Skatteministeriet for eksempel 6 årsværk i 2011, der var tilknyttet enten Dansk Journalistforbund eller Kommunikation og Sprog. Det tal er vokset med intet mindre end 2.431 procent – fra 6 til 151,9 årsværk.
I Region Syddanmark er der ansat ca. 60 kommunikationsmedarbejdere, der udfører en bred vifte af kommunikationsopgaver. Men de bruger også tid på at instruere decentrale ledere i at håndtere pressen i prekære og vanskelige sager, for eksempel ved at udarbejde manualer, der beskriver, hvordan man svarer besværlige journalister, hvordan man undgår kritiske journalister, og hvordan man favoriserer et venligstemt medie i forhold til et mere kritisk medie. På den måde forsøger man bevidst at skjule fakta og samtidig at spinne ”historier”, der fremstiller myndigheden og dens dispositioner i det bedst mulige lys.
Senest er Region Syddanmark af Ankestyrelsen blevet belært om, at man havde udstedt en ulovlig karantæne på et halvt år til et mindre medie, der efter regionens opfattelse havde sendt lidt for mange anmodninger om aktindsigt. Man kan godt begrænse et spørgelystent medie, men det kræver en forudgående dialog, således at et påstået uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan begrænses.
I Varde Kommune, hvor jeg selv er bosiddende, har man også valgt at tage initiativer i forhold til spørgelystne borgere og medier, nemlig i form af en decideret skræmmekampagne. Her afsatte man i budget 2022 i alt 50.000 kr. til forventede indtægter for betaling af kopier ved aktindsigt. Der blev kun registeret en indtægt på 100 kr. Om beslutningen så havde den tilsigtede afskrækkende effekt, eller der måske mere var tale om et forsøg på at stigmatisere borgere og journalister, der beder om aktindsigt, vides ikke.
Offentlighed er vigtig for tilliden til embedsmænd og politikere. Uden aktindsigt vil beslutningsprocesser og dispositioner fremstå som en lukket verden præget af hemmelighedskultur og med store dele af den offentlige forvaltning i et ukontrolleret mørke.
Vi ved for eksempel fra utallige sager og skandaler, at der først bliver taget hånd om problemerne, når de kommer frem i lyset og bliver afdækket af medierne. Kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital er blot et af flere aktuelle og absurde eksempler.
