Stamhotel i Monaco, spa på Island og luksus i ferieparadis : Vestjysk embedsmand fyrer den af på skatteydernes regning

6-02-24 Artikel Journalista.dk

Samtidig med at de hjemme i Varde kæmper med at få de økonomiske ender til at mødes i den lokale folkeskole, er der anderledes luft i budgettet, når det handler om rejser til sydens sol – og Fjernøsten.

– Selvfølgelig kommer det til at kunne mærkes. 120.000 kroner er mange penge.

Sådan lød det sidste forår fra Jan Wittrup, skoleleder på Trane Skole og Børneby i Tistrup i Varde Kommune, da han overfor statsmediet TVSyd kommenterede på nedskæringerne, som hans skole stod overfor. Det i forbindelse med nedlæggelsen af Store Bededag, hvilket ville medfører stigende udgifter på 2.6 millioner kroner for vestjydernes skolevæsen – alene i ekstra lønomkostninger. 

Men som det fremgår af aktindsigter Journalista.dk har fået adgang til via Tommy Søndergaard, synes der ikke nødvendigvis at være økonomiske udfordringer, når det handler om rejserne Jørgen Nielbæk de seneste år har foretaget enten alene eller sammen med andre embedsmænd fra Varde Kommune.