10-03-2025 – Læserbrev JydskeVestkysten
Donald Tusks comeback som regeringschef i Polen er opmuntrende. Landet var i fare for at udvikle sig som Ungarn, Rusland og Tyrkiet, hvor folkevalgte ledere har spændt ben for demokratiet. I modsætning til sin navnefælle i USA, Donald Trump, står Tusk for respekt for demokrati, retsstaten og valgresultater – også når de går magthaverne imod.
Polen har i dag EU’s stærkeste forsvar og er det Nato-land, der bruger den største andel af BNP på militæret. I 2025 vil forsvarsbudgettet nærme sig 5 procent af BNP – svarende til cirka 320 mia. kr. Til sammenligning brugte Danmark 68 mia. kr. i 2024. Polen topper NATO’s liste over forsvarsudgifter i forhold til BNP, efterfulgt af de baltiske lande og Finland – nationer, der kender truslen fra øst bedre end de fleste.
Donald Tusk har allerede en central position i EU efter sin tid som formand for Det Europæiske Råd (2014-2019). Nu pusher han på for mere hjælp til Ukraine og en fælles europæisk forsvarsopbygning – to sager, der står højt på EU’s dagsorden. Han kan blive leder af en ny EU-akse af frontlinjestater.
Polen er et politisk splittet land. Den nuværende centrum-højre-regering kæmper mod det nationalkonservative Lov og Retfærdighedspartiet, der sad på magten i otte år indtil 2023. Unge og byboere støtter regeringen, mens de nationalkonservative har opbakning i landdistrikterne og blandt ældre. Men på ét punkt er alle enige: Forsvaret skal styrkes. Oprustningen blev sat i gang af Lov og Retfærdighedspartiet i 2020 og er kun accelereret siden.
Denne massive militære oprustning har løftet Polen op i en ny liga i EU. Landet har tidligere været lidt overset trods sine 38 mio. indbyggere, men med voksende forsvarsbudgetter, et stærkt mandskab og en befolkning, der tager truslen alvorligt, kan Polen ikke længere ignoreres. Alt dette sker trods landets status som et af EU’s fattigere medlemmer med et BNP per indbygger blandt de fem laveste.
Polen har formandskabet i EU’s ministerråd det næste halve år. På et nyligt topmøde i Bruxelles sagde Tusk, at Europa må deltage i våbenkapløbet mod Rusland – og vinde det, hvis vi vil være sikre. Han understregede behovet for at “bevæbne os hurtigere, smartere og mere effektivt end Rusland” og vendte Trumps udmeldinger til en opfordring: Europa må tage ansvar for egen sikkerhed i stedet for blindt at stole på USA.
Tusk lånte et berømt citat fra John F. Kennedy og tilpassede det til nutidens udfordringer:
“Spørg ikke, hvad USA kan gøre for vores sikkerhed – spørg, hvad vi selv kan gøre.”
EU har 450 mio. indbyggere – langt flere end USA’s 340 mio. Vi har ressourcerne til at stå stærkere og blive en europæisk supermagt. Måske bør vi faktisk takke Trump for sparket bagi?
