4-11-25 – Opslag
Meget snart skal vælgerne sammensætte et nyt byråd. Knap er stemmerne talt op, før forhandlingerne eller slagsmålene om konstitueringen begynder – den proces, hvor poster, titler og vederlag fordeles.
Men i flere kommuner har netop den proces udviklet sig til magtspil og drilleri, der har overskygget det politiske indhold.
Eksempler:
I Kolding endte en konservativ borgmester uden reel indflydelse, fordi øvrige partierne først og fremmest ville holde Venstres Éva Kjær Hansen fra magten.
I Tønder blev valgets vinder, Henrik Frandsen fra Tønder Listen, holdt ude på samme måde, og borgmesterposten gik i stedet uventet til Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti.
Fanø har sit helt eget tumultariske liv i konstitueringer, men også f.eks. i Aabenraa fandt vidt forskellige partier sammen med det formål at holde valgets egentlige vinder, daværende borgmester Thomas Andresen (V) udenfor indflydelse.
Og i Varde lavede Venstre og Socialdemokratiet en aftale om de mest givtige poster allerede på valgaftenen, uden nævneværdigt at tale politik og uden at inddrage valgets egentlige vinder: De Konservative.
Senere forsøgte man at finde fælles fodslag, blandt andet med tildeling af (ulovlige) godbidder til oppositionen (de meget omtalte og ulovlige borgmestervikarieringer).
Men skaden var sket, og resultatet i Varde kender vi: Et byråd i kaos og splittelse. Tre borgmestre (de 3 største stemmeslugere ) går før planlagt, rekordmange partihop og andre profiler forlader byrådet desillusioneret.
De tre største partier har i al hast måttet finde nye borgmesterkandidater – to af dem helt uden ledelseserfaring, og den ene (Venstres borgmesterkandidat) er samtidig alvorligt belastet af både vederlagssag og sag om ulovlige erstatninger til tabt arbejdsfortjeneste. Topkandidaten har over en periode modtaget udbetalinger uden lovhjemmel for tilsammen over 100.000 kr. Tilbagebetalingsspørgsmålet er endnu uafklaret.
Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole, siger til DR 1, den 1. juli 2025, at han ikke kan mindes fortilfælde med SÅ stor en udskiftning. ”Det er højest usædvanligt, at så mange spidskandidater trækker sig på næsten samme tid så tæt på valget”, siger Roger Buch.
Han fortsætter: ”Jeg har tidligere set eksempler på udskiftning af en enkelt spidskandidat tæt på valget, men hele tre stykker i Varde Kommune vil jeg betegne som ekstremt usædvanligt”, siger han til DR 1. Roger Buch har et indgående kendskab til ”Vederlagssagen”, som er den direkte årsag til, at Varde nu skriver kommunalpolitisk historie med hele 3 helt nye borgmesterkandidater.
De omstridte ferievederlag
Ved den kommende konstituering vil der formentlig igen falde vederlag af til næstformænd i fagudvalgene. Politikerne i Varde har måttet erkende, at den hidtidige ordning med betalte ferievikariater i formændenes sommerferie er i strid med loven, også selv om man nu hævder, at formaliteterne er bragt i orden. En afskaffelse af ordningen, ”vil jo stille de nuværende næstformænd i et dårligt lys”, har flere byrådsmedlemmer udtalt som et forsvar for en fortsættelse af ordningen.
Som følge af de ulovligt udbetalte ferievederlag for over én million kroner besluttede byrådet i foråret, at næstformænd fremover automatisk konstitueres i formænds ferier. Men når der ikke afholdes møder i juli og første halvdel af august, mangler en sådan ordning fortsat ethvert sagligt grundlag. Indenrigs- og Boligministeriet har sågar i en bekendtgørelse slået fast, at kommunerne bør undlade at konstituere i mødefri perioder. (Bekendtgørelse af 18. oktober 2022 – 22.5.5.).
Det vil derfor være langt mere regulært at give næstformænd et fast vederlag for deres faktiske indsats i årets møder – mod at formændenes vederlag tilsvarende reduceres. Dermed udvides vederlagspuljen ikke utilsigtet.
Den kommunale styrelseslovs § 20 fastslår, at udvalgenes virksomhed netop foregår i møder. Heraf følger logisk, at vederlag ydes for mødeaktivitet, og for formænd tillige for forberedelse og ledelse af møderne.
Den såkaldte Varde-finte kan derfor næppe have andet formål end at presse vederlagspuljen ud over den lovlige ramme på 305 % af borgmesterens vederlag. Formentlig er Varde den eneste kommune i landet, der praktiserer denne besynderlige ferievikariering, og det bør der sættes en stopper for.
Din Forsyning: Et ekstra ben i spil
Ved årets konstituering er der desuden et nyt – og særdeles attraktivt – ben på bordet. Din Forsyning, ejet af Esbjerg og Varde Kommuner, har en turnusordning, hvor de to byråd på skift udpeger bestyrelsesformanden. Fra årsskiftet er det Vardes tur. Posten honoreres med 187.500 kroner årligt, og der bliver næppe stille omkring den stol.
Men spørgsmålet er, om Varde overhovedet kan stille med et kvalificeret bud på et formandskab, der kræver både indsigt, ledelseserfaring og køligt overblik.
Preben Friis-Hauge (V), den mest erfarne politiker i Varde byråd, kunne være et godt bud, men med den nuværende politiske og administrative uro på rådhuset bliver han næppe overflødig der, måske ender han endda som ny borgmester ?
Alternativt kunne man vælge at lade den nuværende formand, Kurt Bjerrum (V), fortsætte – forudsat at han genvælges til Esbjerg Byråd. Han har stået i spidsen gennem en periode, hvor Din Forsyning har gennemført en af de største og mest komplekse forandringer i selskabets historie: udfasning af kul og indfasning af fremtidens fjernvarme.
Det har ikke været uden bump – hverken teknisk eller økonomisk – men kursen er holdt i stormvejr. Og Selskabet har endda netop modtaget Fjernvarmeprisen 2025 som belønning for nytænkning og innovation. Også derfor vil det være mere end bare symbolsk uheldigt at tage kaptajnen af skibet lige før havnen, blot fordi det står i turnusplanen.
Hidtil har Søren Laulund (S) varetaget næstformandsposten, men i kølvandet på vederlagssagen har han valgt ikke at genopstille. Dermed mangler endnu en brik i puslespillet, netop som brættet igen skal stilles op.
Lad politikken komme i første række
Når konstitueringsforhandlingerne ender som et slagsmål om ”ben” – og om hvem der skal holdes ude, så mister vælgerne reelt indflydelse på den politiske retning.
Det er dér, demokratiet taber pusten.
For i stedet for at bygge på fælles værdier og politiske mål, samles flertallet alt for ofte om noget helt andet: Fordelingen af poster og penge. Det efterlader et byråd uden fælles retning, men med enighed om rovet.
Spørgsmålet er derfor, om vi denne gang får et reelt opgør med bengnaveriet, eller blot endnu et byråd, hvor magten fordeles, før politikken gør. Hvis det sidste bliver tilfældet, har man intet lært af de seneste fire års kaos.
