03/12/2021 – Læserbrev JydskeVestkysten
I min tid som lønchef i en større kommune har jeg forhandlet løn utallige gange til alle mulige faggrupper. Der var aldrig tilfredshed, og nye udlodninger afstedkom altid sure miner hos kollegaer og andre faggrupper. Jeg oplevede ingen retfærdighed på noget tidspunkt. Der var for det meste altid tale om enorme pres på endnu flere lønkroner. Og arbejdsmoralen og trivslen fik det sjældent bedre. Det var som at tisse i bukserne. Dagen efter en udlodningerne var lønforhøjelsen og skulderklappet allerede glemt. Ifølge flere motivationsteorier er vi alle umættelige på parametre som løn og anerkendelse. Vi kan med andre ikke få nok af begge dele.
Ved hver eneste lønforhandling i det offentlige har alle faggrupper haft en ret anselig lønpulje, som man selv kunne forhandle på plads. Således også for sygeplejersker. De har haft muligheden for at forhøje grundlønnen ved de offentlige overenskomstforhandlinger siden 2008. Men de har valgt ikke at gøre det. De mest erfarne sygeplejersker nappede det meste og de nyuddannede sygeplejersker fik aldrig hævet deres relativt lave grundløn. Men det er altså et valg, sygeplejerskerne selv har valgt. Man har bevidst satset på at forbedre løn for sygplejersker med særlige specialer og høj anciennitet.
Mens andre forbund har skudt penge efter grundlønnen, har sygeplejerskerne satset anderledes. Nu kræver de blandt andet en markant højere grundløn finansieret af nye midler, men de skal vel ikke have i pose og sæk?
Utilfredsheden med lav løn er efter min bedste vurdering blot et symptom på, at der er noget helt andet galt i sygehusvæsenet. Utilfredshed med dårligt arbejdsmiljø, stress og manglende trivsel, mangel på god ledelse og opmærksomhed samt frustrationer over kollegaer, der siger op og tjener kassen i et vikarbureau.
Spændende med den lønkommission, der er nedsat. Så kommer der formentlig et fælles grundlag at drøfte løn på. Og her og nu så gerne fokus på de sygehusafdelinger, hvor det virkelig brænder på, og hvor der er ekstra pres på sundhedspersonalet. For eksempel lunge- og intensivafdelinger med covid 19-patienter. Her ville jeg nu også nødigt arbejde iført vesir og kitler dagen lang. Respekt for det arbejde. Jeg tænker, at det nok ikke engang er ansatte her, der råber højest om mere i lønposen.