20-05-24 Kronik, JydskeVestkysten.
Frederikshavn Havn har oparbejdet en gæld på 1,6 milliarder kroner. Havnen kan ikke betale sine regninger, den selvejende institution er akut nedlagt, og problemet sendes over i kommunen.
Det er et grelt eksempel på, hvor galt det kan gå, når ”byrødderne” træder ud af deres roller som politikere, og uden at have særlige forudsætninger for det, forsøger sig som ledere af komplicerede driftsorganisationer.
I Frederikshavn Havn var det den tidligere bestyrelse, der svigtede i forhold til blandt andet økonomisk styring. Da denne bestyrelse blev afsat, blev der valgt en bestyrelse med professionelle medlemmer, blandt andre tidligere departementschef Karsten Dybvad, direktør Pia Ankerstjerne fra Martec og Poul Knudsgaard, ingeniør og tidligere direktør på Man Energy Solutions. Udfordringerne for den nye bestyrelse var imidlertid for overvældende, så den måtte til sidst kaste håndklædet i ringen og spille bolden tilbage til byrådet og dermed kommunens skatteydere.
Mange forsyningsselskabers bestyrelser herunder blandt andre Din Forsyning, der dækker Esbjerg og Var-de kommuner, domineres også af folkevalgte udpeget i de såkaldte ”studehandler” ved konstitueringerne efter et byrådsvalg. Din Forsyning kæmper lige nu med eksorbitante overskridelser af budgettet ved bygningen af et ny kraftvarmeværk.
I Varde Kommune har vi et aktuelt et problem i forhold til Varde Museerne, hvor bestyrelsen (uden professionelle repræsentanter, men med en pensioneret borgmester som formand) har svigtet. Dette har ikke alene udløst betydelig kritik og et akut lånebehov på 50 millioner kroner, men heldigvis også bevirket, at Varde Kommune vil have belyst bestyrelsens muligheder for at agere som en kompetent bestyrelse og om det organisatoriske setup understøtter udviklingen af en institution med tæt på en trecifret millionomsætning og et medarbejdertal på den anden side af hundrede.
Problemstillingen er ikke sort eller hvid. Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh udtaler, at netop god rådgivning er afgørende for lokalpolitikere i bestyrelsesarbejdet. Han siger videre i Energy Supply, blandt andet, at ”det er jo ikke i sig selv diskvalificerende at være politiker i en bestyrelse. Det giver altid et interessentperspektiv, men man kan ikke forvente, at de har de relevante ledelseskompetencer. De skal bare sikre sig, at de har en kompetent direktion. Og når der kommer et stort projekt, som ikke er driftsrelateret, så skal man sikre sig relevant rådgivning, der kompenserer for de risici, der er ved bestyrelsens og direktionens manglende kompetencer til denne type opgave”.
Jeg har generelt stor respekt for Per Nikolaj Bukh, men når han udtaler, “de skal bare sikre sig, at de har en kompetent direktion”, er det jo faktuelt forkert i forhold til bestyrelsesarbejde. Dette gælder også i forhold til forsyningsselskaberne, hvor det af vedtægterne klart fremgår, at ”bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet, skal føre tilsyn med selskabets virksomhed og påse, at selskabet ledes på en forsvarlig måde og i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægterne.”
Selvfølgelig kan professionelle bestyrelsesmedlemmer aldrig give nogen garanti for, at tingene ikke kan gå galt. Risikoen er blot langt større med overvejende politiske repræsentanter/lægmænd blandt andet i de kommunale selvejende bestyrelser, hvis sammensætning i al for lang tid har været domineret og præget af kommunale studehandler, gode ”ben” til politiske venner og udtjente politikere – uden skelen til de nødvendige kompetencer i bestyrelserne.
