18-04-24 Læserbrev Avisen Danmark
Danmark besidder en flot førsteplads på TransparencyInternationals årlige liste, der måler graden af opfattet korruption i verdens lande, og er dermed blandt de nationer i verdens lande, hvor det formodes at være allermindst korruption. Alligevel giver sager fra tid til anden anledning til at genopfriske den engelske historiker lord Actons (1834 – 1902) berømte ord: ”Al magt korrumperer – og total magt korrumperer totalt”.
For er det i virkeligheden ikke sådan, at mennesker ikke tåler at besidde for stor en magt, uden at de falder for fristelsen og udnytter deres magtposition på både usympatisk og ulovlig vis?
Et forsøg er tidligere foretaget for at afprøve denne tese. I forsøget satte man en mindre gruppe af personer sammen i et laboratorium. En af personerne fik at vide, at han var gruppens leder – en oplysning, ingen af de andre fik. Da gruppen på et tidspunkt blev bedt om at fordele en portion penge mellem sig, viste et sig i langt de fleste tilfælde, at den person, der var udpeget som leder, påberåbte sig retten til at få en større sum af pengene end de andre.
Ifølge lektor Thomas Jønsson fra Aarhus Universitet sker der det, at når man får magt tildelt – eller selv tager det – så bliver man udsat for et psykologisk pres, som betyder, at man kommer til at opfatte sig selv i en forvrænget form. ”På en eller anden måde tilskynder det at have magt én til at føle, at man har en særlig berettigelse til nogle ting, som andre ikke synes er rimeligt, og som måske rent faktisk heller ikke er rimeligt.”, siger Thomas Jønsson til Kristelig Dagblad.
Andre undersøgelser bekræfter disse tendenser, at magtfulde mennesker på flere parametre opfører sig mere uetisk end mennesker uden samme magt. Blandt andet bekræfter et andet forsøg denne antagelse: En studerende bliver placeret ved et fodgængerfelt, hvor biler har pligt til at holde tilbage for fodgængere, på en måde, så det var tydeligt, at han skulle krydse vejen. Over en længere periode blev bilerne, der krydsede fodgængerfeltet observeret. En optælling viste efterfølgende, at så godt som alle såkaldte lavstatus-biler holdt tilbage for at lade den studerende gå over fodgængerfeltet, mens størstedelen af de dyrere højstatusbiler blæste på både lovgivning og fodgænger og undlod at holde tilbage. I en kontekst i øvrigt, så har vi i frisk erindring både Dennis Knudsen og Christian Kjær som kendisser, der har domme for ubehersket opførsel i trafikken.
En af dem, der har forsket i magt og korruption, er amerikaneren Dacher Keltner, der er professor i psykologi på Berkeley Universitet i Californien. Ifølge Keltner er det paradoksale ved mennesker, der har fået tildelt magt, at de, inden de kommer i en magtfuld position, har været lyttende, empatiske og respektfulde mennesker. Det er faktisk netop disse positive egenskaber, der har hjulpet med at stryge til tops på korruptionslisten. Imidlertid forsvinder disse positive karaktertræk ofte i det øjeblik, de besidder magten, og i stedet kommer de til at fremstå mere grådige, mindre lyttende og bliver åbne overfor uetiske handlinger. Keltner kalder dette skift for ”magtens paradoks”.
Her er nogle af de konkrette eksempler, der udfordrer Danmarks flotte første plads over mindst korrupte lande:
En afdelingschef i Rigspolitiet – Bettina Jensen – idømmes fængsel for bestikkelse i Landsretten. Hun fratages Ridderkorset.
Så var der Bendt Bendtsen, der blev meldt til politiet, men dog aldrig dømt, for at have taget imod flere jagt- og golfture fra nogle af landets største virksomheder i sin tid som konservativ erhvervs- og økonomiminister.
Der var tidligere skatteminister fra Venstre Troels Lund Poulsen, der sagde ja tak til et dyrt Rolex-ur fra en oliesheik fra Qatar, men senere fortrød og afleverede uret tilbage.
Og inden for det seneste år er flere offentligt ansatte fra blandt andre DSB, Københavns Kommune, Region Sjælland og Udenrigsministeriet blevet dømt for at have taget imod bestikkelse fra it-leverandøren Atea i det, der kaldes danmarkshistoriens største bestikkelsessag i nyere tid. Landsretten har i denne sag slået fast, at gaver mellem offentligt og privat ansatte er strengt forbudt.
Der er brodne kar i de fleste systemer, men det er naturligvis fortvivlende, når især dem, vi vælger som politiske rollemodeller heller ikke kan holde sig i skindet. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens uklare forhold til de såkaldte fiskekvotekongerog relationen til Løkke-fonden er gode eksempler. De fleste husker nok også tidligere integrations- og kulturborgmester i Københavns kommune Anna Mee Allerslevs brug af kommunens lokaler til bryllup. Fælles for eksemplerne er, at der ikke nødvendigvis er tale om kriminelle sager, men mere problematiske sager, når vi skal måles på parameteret korruption.
Folketingets ombudsmand har i øvrigt for nylig forholdt sig til densåkaldte ”hygge-korruption”. Det var Københavns kommune, der fik kritik for at give politikere og ansatte bl.a. et årskort til Tivoli. Det var ulovligt. Ombudsmanden skrev bl.a.: ”Reglerne om, at offentligt ansatte som klart udgangspunkt ikke må modtage gaver fra borgere eller virksomheder, medvirker til at sikre, at der ikke kan stilles spørgsmål ved, at det offentlige handler sagligt og upartisk”.
Fri og kritiske medier samt åbenhed og tilgængelighed i det offentlige er vigtige elementer i demokratiet og heldigvis vores garantier for, at flest mulige sager om optræk til korruption i det offentlige afsløres og kommer frem i lyset. For trods en flot første plads på den anerkendte korruptionsliste er der ingen tvivl om, at der finder korruption sted i Danmark – også mere, end vi måske er bevidste om.
