Uduelige ledere i den offentlige sektor slipper for nemt

11/04/2023 – Læserbrev JydskeVestkysten

Den forrige regerings ledelseskommission fandt ud af, at det på offentlige arbejdspladser er almindeligt accepteret, at en del af lederne er uduelige. I et spørgeskema til 1800 offentlige ledere oplyste kun hver femte, at der på deres arbejdsplads var tradition for at afskedige chefer med dårlige resultater. På fire ud af fem får de altså lov til at dalre videre mod pensionen, selvom deres dårlige ledelse kan gå ud over en hel afdeling eller institution.

Det er da også rigtigt, at det skaber sådan en dårlig stemning at fyre folk. Så hellere finde sig i uduelighed, lyder den usagte morale i de offentlige kontorer og institutioner, men en sådan morale skaber ineffektivitet, dårligt arbejdsmiljø og en svækket motivation blandt de menige ”soldater”.

Professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh, har til Berlingske udtalt sig ret bramfrit om den usagte morale i det offentlige, specifikt om de mange høvdinge i Forsvaret. Han tvivler på, at alle de mange chefer og administrationsfolk alle laver noget fornuftigt, og påpeger det problematiske i, at ledelseslaget almindeligvis modstår rationaliseringer og besparelser.

Der er vokseværk i ledelseslag og på det administrative niveau i forhold til ”soldaterne”. ”Men”, siger Bukh, ”på et tidspunkt bider det sig selv i halen, for dem, som ikke laver det rigtige arbejde, går til møde for at snakke om arbejdet med andre, der heller ikke arbejder”.

Han fortsætter: ”Den mekanisme har det med at accelerere, når ledelseslagene svulmer op. Dertil kommer kammerateri. For jo tættere – også rent fysisk – man sidder på dem, som bestemmer, jo større chance har man for at blive skånet. Jo mere man har sin omgang med nogle, der kan træffe beslutninger, jo mindre sandsynlighed er der for at blive fyret, og jo højere sandsynlighed er der for, at de arbejdsopgaver, man udfører, fremstår vigtige”,siger han.

Der er vokseværk i ledelseslag og på det administrative niveau i forhold til ”soldaterne”

Mon ikke det samme kan siges om mange andre offentlige organisationer, herunder sygehusvæsenet og uddannelsesinstitutioner, f.eks. UC Syd, hvor ”soldaterne” netop har brokket sig over, at ledelseslagene går fri af fyringsrunder?