“Bland dig udenom”

1) Ophobning af uskrevne journaler – over 1.700 stk

Mit bekymringsbrev om en voldsom ophobning af uskrevne journaler til sygehusdirektør Per Busk, Esbjerg Sygehus, afvises kategorisk. Direktøren har ingen bemærkninger i forhold til tidligere korrespondance, skriver han. Han kunne lige så godt have skrevet: ”Bland dig udenom”. Og jeg har aldrig tidligere omtalt problematikken omkring den voldsomme ophobning af journaler i kirurgisk afdeling. Som følge af afvisningen sender jeg derfor mine bekymringer til Styrelsen for Patientsikkerhed. Klager tillige til regionsdirektør Jane Kraglund over sygehusdirektørens afvisning af mit bekymringsbrev. Hun afviser min klage med henvisning til, at ”der jo kom styr på journalerne” (men først efter over et halvt års efterslæb). Sandheden er imidlertid den, at der først kom styr på journalerne efter at Styrelsen for Patientsikkerhed gik ind i sagen og stillede kritiske spørgsmål. Jeg skulle ikke blande mig. Er det mon almindelig praksis, at seriøse borgerhenvendelser afvises på en sådan arrogant facon af en sygehuschef?

”Vi står på mål for vores ageren”

2) Kommunikationsafdelingers uetiske instrukser – bl.a. med forfor
deling af venlig-stemte medier

En aktindsigt i mails fra kommunikationsafdelingen afdækker en usund kultur, hvor afdelingen instruerer sygehusafdelinger i, hvordan de f.eks. kan undgå bestemte journalister og hvordan man på ”en smart måde” kan forfordele nogle medier på bekostning af andre. Andre mails fra kommunikationsafdelingen viser, hvordan kommunikationsfolk instruerer ansatte i at sige så lidt som muligt til medierne, eller lade være med at tage telefonen ved opringning af bestemte numre. – En henvendelse til regionsrådsformand Stephanie Lose med en klage over en sådan uetisk praksis, afvises med en bemærkning om, at ”regionen står mål for sin ageren”. Ingen overordnet holdning til, at kommunikationsafdelinger begrænser ansattes ytringsfrihed. Eksempel på instruks:

• ”Her fra presseteamet foreslår vi en strategi, hvor vi giver Fyns Amts Avis lidt mere end de beder om for samtidig af tage luften ud af Jyllands Postens interesse”.
  Samtlige mail kan læses på min hjemmeside www.gotommy.dk – link ”Det syge sundhedsvæsen” – ”Når spindoktorer begrænser ytringsfriheden”.

”Sådan har vi altid gjort”

3) Ombudsmanden udtaler kritik af ulovlige tavshedsklausuler

Folketingets ombudsmand udtaler kraftig kritik at Regionens brug af ulovlige tavshedsklausuler i forbindelser med indgåelse af fratrædelsesordninger. I en officiel kommentar siger HR direktør Lene Borregaard: ”Det har vi altid gjort”. Altså det er sket pr. automatik, uden at nogen har forholdt sig til brugen af de ulovlige klausuler. Hvilke andre regler, procedurer og vilkår i Regionen håndhæves mon pr. automatik i Regionen? Og hvordan kan en enorm administration – og med en hel del jurister ansat, ukritisk have en mangeårig automatreaktion med praksis med ulovlige tavshedsklausuler kørende – også for ansattes ægtefæller – og uden at nogen griber ind?

”Usand forklaring – men med fuld opbakning”

4) Kirurgisk afdeling taler usandt

I en sag om en voldsom ophobning af journaler involveres Styrelsen for Patientsikkerhed, se pkt. 1). Overfor Styrelsen forklarer ledelsen i Kirurgisk afdeling, at ophobningen skyldes langtidssygdomme blandt lægesekretærer i afdelingen. Der har ikke været tale om nævneværdig sygdom i afdelingen, men sandheden er, at en lægesekretær blev uretmæssig fyret (hun måtte ikke kontakte sin arbejdsmiljørepræsentant), og 5 andre lægesekretærer i kølvandet på den sag flygtede fra afdelingen. Jeg klagede til regionsdirektør Jane Kraglund over den usande sagsfremstilling, men hun svarede blot, at ”hun ikke var enig i min sagsfremstilling”. Og det på trods af fremlæggelse af fakta, der kunne bevises. Altså en regionsdirektør, der anerkender, at det er i orden at tale usandt overfor Styrelsen for Patientsikkerhed. Fylder man mon bevidst Patientstyrelsen med forkerte oplysninger – eller er man blot fuldstændig skødesløse og skruppelløse i sine besvarelser til en tilsynsmyndighed?

”Jeg læser, men svarer ikke altid”

5) Formand for sundhedsudvalget Mette Witt Hagensen svarer kun
sjældent på bekymringsbreve

Formanden for Regionens sundhedsudvalg (sygehusudvalget), modtager også breve fra borgere med f.eks. bekymringer over uhensigtsmæssige forhold i sygehusvæsenet. Hun svarer kun sjældent på henvendelser, og når man går hende nærmere på klingen og spørger hvorfor, får man dette noget arrogante svar: ”Jeg læser, men svarer ikke altid på henvendelser”. Ikke så sært, at regionspolitikere typisk har samme svar, når skandalerne ruller, nemlig: ”Vi vidste ingenting”. Men dette typiske forsvar er vist aldrig blevet undersøgt nærmere! Hvorfor er borgerhenvendelser mon så uvelkomne? En kvitteringsmail tager højest et minut at skrive. Og hvordan skal de virkelige ansvarlige ellers få indblik i, hvad der rører sig på sygehusgulvet og på sygehusenes direktionsgange, hvis ikke også årvågne borgere kan ”komme igennem” med kritik, i stedet for gang på gang at blive mødt med en tavs mur? – Se også pkt. 13).

”Vi har ingen politik – vi bruger Regionens personalepolitik”

6) Sygehusdirektør Per Busk afslører uvidenhed om Sygehusets personalepolitik

Hele 6 gange skulle jeg rette henvendelse til sygehusdirektør Per Busk for at få udleveret sygehusets personalepolitik for fastholdelse af personale. Først nægtede han, at der eksisterede en lokal politik, så blev der henvist til regionens overordnede politik. Og først til sidst i 6. forsøg, hvor jeg vedlagde forsiden på politikken, krøb direktøren til korset og sendte den ønskede politik. Jeg klagede også her til regionsdirektør Jane Kraglund over det utilstedelige forløb. Kraglund skrev tilbage, at hun havde fuld tillid til Per Busk, og at jeg kunne klage til Ankestyrelsen. God dag mand økseskaft – det var en klar og tydelig klage gående på det problematiske i, at en sygehusdirektør ikke havde kendskab til, at sygehuset faktisk har en politik for fastholdelse. Den problemstilling vil Ankestyrelsen næppe forholde sig til. Man kommer i alvorlig tvivl om sygehusdirektøren enten er totalt uvidende om sygehusets personalepolitik eller om han i ond vilje forsøgte at mørkelægge personalepolitikken for ”uvedkommende”. Han skriver i hvert fald sådan til mig den 25. januar 2023: ” … sygehuset har ikke en specifik personalepolitik, og som følge heraf har vi ikke kunnet udlevere en sådan”.

”Vi har ingen krisehjælp til ansatte i krise”

7) Sygehusdirektøren afviser at give krisehjælp

I en konkret personalesag afviser såvel Per Busk som afdelingsledelsen at yde krisehjælp til en medarbejder i alvorlig krise. Selvom der hele 4 gange er spurgt til krisehjælp – 2 gange til Per Busk og 2 gange til afdelingsledelsen. Svaret var i retning af : ”Vi har ingen krisehjælp – du skal gå til egen læge”. En aktindsigt i marts måned 2023 viser imidlertid, at der rent faktisk i flere år har eksisteret en politik for krisehjælp til ansatte i alvorlig krise. Kender sygehusledelsen eller afdelingsledelsen mon heller ikke eksistensen af en sådan ordning? Jeg spurgte sygehusdirektøren – men han havde ingen bemærkninger. En efterfølgende klage til fungerende regionsrådsformand Bo Libergren blev afvist med bemærkningen, at han ingen kompetencer havde til at gå ind i en sådan sag. Han henviser til regionsdirektøren, som han ”i øvrigt har fuld tillid til”. En efterfølgende klage til regionsdirektør Jane Kraglund blev (sædvanen tro) afvist i første omgang, men i andet forsøg svarede hun dog, at hun havde fuld tillid til sygehusledelsen. Hun forholdt sig overhovedet ikke til, at klagen gik på sygehusets ukendskab til gældende regler. I stedet henviste hun til MED-systemet, der mener, at retningslinjerne fungerer tilfredsstillende. Men fortvivlende når retningslinjerne ikke er kendt på direktionsgang og hos afdelingsledelse på Esbjerg Sygehus. Se også pkt. 6).

”Hvad lavede lægesekretæren i Grindsted egentlig?”

8) En lægesekretær flyttes uden varsel og uden information fra Grindsted til Esbjerg. Men hvad lavede hun egentlig i Grindsted?

Først efter en kaotisk flytning af en ”blæksprutte” på Grindsted sygehus, ville afdelingsledelsen i Kirurgisk afdeling til at finde ud af, hvad pågældende lægesekretær egentlig var beskæftiget med? Det afslører en mail fra afdelingsledelsen til samtlige læger i kirurgisk afdeling på Esbjerg Sygehus. Nødtvungent udleveret i en aktindsigtsbegæring i marts måned 2023.
Her er nogle udpluk fra opråb fra de 14 læger, der skrev protestbreve til afdelingsledelsen – dog til ingen verdens nytte – sygehusdirektøren og afdelingsledelsen var uberørte, trods advarsler om risiko for fejl og forsømmelser.

Læs med her:

• ”Alt i alt føler vi, at vores arbejdsdag bliver tiltagende presset og nu skal vi altså også undvære yderligere en god kollega”.
• – ”Hun er en tovholder og sikrer os papirgangen går hurtigt og effektivt”.
• ”Hun kan ikke erstattes med et telefonnummer eller en postgang”.
• ”Hun er utrolig kompetent og en helt fantastisk sparringspartner”.
• ”Hun er ekspert i at finde diverse fejl, som vi har begået og sørger for at følge op på pt.”.
• – ”Videregiver svar på para-kliniske tiltag, reagerer prompte og opsøger lægerne fysisk, så tingene bringes i orden”.
• ”Det kommer til at betyde, at vi læger bliver yderligere belastet i vores daglige arbejde”.
• ”Vi har brugt sekretæren i tide og utide med stort og småt”.
• ”Hun har været blæksprutte”. – ”Hun bliver svær at erstatte”.
• ”En kirurgisk sekretær i Grindsted, der kan bistå os parenkymkirurger samt plastikkirurger, vil forenkle og effektivisere arbejdsgangene væsentlig”.
• ”Personlig kontakt er langt at foretrække – det hurtigste og eneste tilfredsstillende arbejdsmæssigt.”
• ”Hvorfor os parenkymkirurger ikke skal have tilbud om en sekretær i huset, når man har tilbuddet i Esbjerg?”
• ”Hun er ved sin tilstedeværelse en nøgleperson, som bliver svær at undvære i klinikken.”
• ”Vi ser frem til, at hun hurtigst muligt vender tilbage til klinikken. Hun er savnet.””
• ”Det er ærgerligt, at vi ikke er inddraget i beslutningen på et tidligere tidspunkt. ”

O.s.v. – se samtlige opråb på www.gotommy.dk – link – ”Det syge sundhedsvæsen” – ”Svage sygehusledelser” – ”(brev til sundhedsminister Sophie Løhde)”. Som nævnt ingen reaktion fra de ansvarlige. – 1 år efter fyres den pågældende lægesekretær efter gentagne mobninger og forfølgelse af kollegaer og afdelingsledelse især. Da ikke så sært, at journaler hober sig op, og der ”skriges” efter arbejdskraft, når sygehuset på den måde selv skaber et elendigt arbejdsmiljø og ødelægger smidige og effektive arbejdsgange fungerende til både lægers og patienters udelte tilfredshed. Oven i købet med den konsekvens, at sygehuset aktivt medvirkede til at gøre en dygtig og vellidt ansat syg og permanent uarbejdsdygtig.

”Klausulen udgik jo i den endelige aftale – det var en fejl”

9) Grundlovsstridig tavshedsklausul til bisidder i personalesag

I en konkret personalesag blev en ulovlig tavshedsklausul forsøgt trukket ned over hovedet på mig som bisidder. Teksten havde følgende ordlyd:

”Det er særlig aftalt, at du også som bisidder er underlagt fuldstændig tavshedspligt om aftalens indhold og øvrige forhold om ansættelsen og fratrædelsen ved Sydvestjysk Sygehus. Hvis du bryder denne aftale, bortfalder den samlede fratrædelsesaftale for xx uden yderligere varsel, og vil blive betragtet som en væsentlig misligholdelse af ansættelsen og medføre øjeblikkelig ophør af ansættelsen af xx.”

Efterfølgende klagede jeg til regionsdirektør Jane Kraglund over den brutale måde at forsøge at lukke munden på kritiske borgere på. Svaret på min klage var, at ”der var tale om en beklagelig fejl”. Ingen undskyldning overhovedet. Er det mon også en praksis, der er hel normal ud fra devisen: ”sådan har vi altid gjort” – eller er det kun mig, der er blevet præsenteret for en så klar ulovlig klausul? Næppe. Regionen har aldrig svaret mig konkret, udover at indrømme, at der var tale om en fejl. Med rette kan man spørge: Har juristerne i Regionshuset end ikke styr på selve grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed?

”Vi vidste ikke, at pågældende var arbejdsmiljørepræsentant”

10) En ansat fyres, fordi hun kontaktede sin arbejdsmiljørepræsentant

En ansat kaldes uden varsel og uden forudgående ledelseshåndering til tjenstlig samtale på HR-gangen. Hun beskyldes for en lukket adfærd (pågældende var i krise). Efterfølgende kontaktede hun som aftalt sin arbejdsmiljørepræsentant. Henvendelsen medførte en ny indkaldelse til en tjenstlig samtale samme uge. Her besvimede den pågældende på HR-chefens kontor som følge af og som en kulmination på forfølgelsen fra sine foresatte i Kirurgisk afdeling –godt bakket op af en fuldstændig fraværende og kritisk og empatisk HR-afdeling.
Efterfølgende forklarede ledelsen i Kirurgisk afdeling, at

• ”de ikke var klar over, at den pågældende var arbejdsmiljørepræsentant, og at der tillige forelå en aftale om en telefonisk opfølgning mellem den ansatte og arbejdsmiljørepræsentanten efter den første tjenstlige samtale”.

Den ledende chefoverlæge i Kirurgisk afdeling, Christina Tinghus og chefsygeplejerske Bettina Funder erkender altså, at de ikke vidste, hvem der var afdelingens arbejdsmiljørepræsentant. Alligevel fyrer afdelingen en betroet medarbejder i krise – fordi hun kontaktede sin arbejdsmiljørepræsentant. Det fremgår klokkeklart fra den 2. indkaldelse til tjenstlig samtale.
Har Esbjerg Sygehus ikke styr på sine valgte medarbejderrepræsentanter, eller træder man bevidst på basale rettigheder for ansatte? Har man i virkeligheden i for lang tid fået lov at agere under radaren og behandle uønskede medarbejdere på en brutal og hensynsløs måde, uden respekt for gældende regler og uden at overordnede, HR-afdeling eller region griber ind?

“Det er blevet råbt højt, meget højt fra personalet – men ledelsen kigger blot en anden vej”

11) Hjerteafdelingen på Esbjerg Sygehus bløder

I denne skandaløse sag fra Esbjerg Sygehus er der udtrykt stærk kritik fra medarbejderne i afdelingen gående på, at sygehusets ledelse ikke reagerede i tide på bekymringer og i al for lang tid lod stå til. Det fremgår af de bekymringsbreve, som jeg har fået aktindsigt i hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Her er de ansattes opråb til Styrelsen efter at have gået forgæves til sygehusledelsen – fra den 31. oktober 2022:

” Det virker ikke hensigtsmæssigt, at et sengeafsnit som D3 (hjerteafdelingen) kan køre rundt forsvarligt. Der er så mange opsigelser fra afdelingen, at alle dem med erfaring ikke længere er der – dette resulterer i, at der bliver tilkaldt vikarer, som er alt fra socialrådgivere, pædagoger, social- og sundhedshjælpere til sygeplejersker og studerende. Mange af disse faggrupper har ikke forsvarlig oplæring, ej heller uddannelse i hvordan man skal reagere i tilfælde af en dårlig patient, hvilket der ses mange af på netop en hjerteafdeling.

Der er blevet råbt højt, meget højt fra personalet – men ledelsen kigger blot en anden vej og holder personalet hen med at det er helt okay, at der sker fejl, og det er til tid så travlt, at der ikke er tid til at hjælpe patienter med et bad, med bleskift, KAD pleje, give insulin, måle blodsukker eller hvad end det måtte være.
Mange dage kører afdelingen på, at patienter blot får mad og piller – det er det som der er tid til. Afdelingen er normeret til 28 patienter. Der er alt for tit overbelægning til 32 patienter. Der er ikke nok personale til at hjælpe 28 patienter, ej heller 32.

Usikkerhed, presset og en følelse af at personalet står alene med opgaven omkring de mange patienter, gør at mange siger op eller bliver sygemeldt. Det er farligt for patienter at være indlagt, for tænkt hvis der ikke bliver reageret i tide på en forværring i deres tilstand, fordi der er travlt og underbemandet på afdelingen.”

Hvorfor skal det være nødvendigt at gå til Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. også punkt 1) og 4), før sygehusdirektionen tager problemer i afdelingerne seriøst og griber ind. Har en sygehusdirektion kun repræsentative opgaver (sat på spidsen) – er man generelt konfliktsky, eller ønsker man bare ikke at blive fedtet ind i alvorlige og komplekse problemstillinger i afdelin- gerne (magelighedshensyn?)? Uden sammenligning i øvrigt med kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital.

”Ikke et billede ledelsen kan genkende”

12) Sygemeldte medarbejdere indkaldes til ”ledelsessamtaler”

Trods klokkeklare beviser på, at sygemeldte medarbejdere indkaldes til ledelsessamtaler (d.v.s med en undertone af en tjenstlig samtale) – helt i strid med den personalepolitik, jeg fik udleveret fra Esbjerg sygehus – efter hele 6 rykkere, jf. pkt. 6. Også her bestred Regionen min dokumentation. HR-direktør Lene Borregaard kunne ikke genkende min version. Og også her mødes man af en mur og med megen lidt imødekommenhed. Og igen et nærmest automat-svar, sådan som jeg i andre betændte og veldokumenterede sager har fået svar af henholdsvis sygehusdirektør, regionsdirektør og f.eks. regionsrådsformand Stephanie Lose den 24. november 2022: ”…. det er et billede ledelsen ikke kan genkende”. Og dermed endnu et svar til samlingen af de mange standardsvar og brikker til et samlet billede af en fejlfri og sammenspist kultur fra bund til top.

”Du har opbrugt din kvote”

13) Anekdoter, der ikke må skrives eller komme frem i lyset

Her ville jeg skrive en anekdote om, at sygehusdirektør Per Busk egenhændigt har nedlagt 10 sengepladser på hjerteafdelingen på Esbjerg Sygehus som en konsekvens af de massive problemer på afdelingen. Fra 28 til 18 sengepladser. Jeg spørger den 12. maj 2023 formanden for Regionens sundhedsudvalg, Mette With Hagensen, om Esbjerg Sygehus har kompetence til at nednormere sengepladser permanent uden politisk behandling. Henvendelsen er fortsat ubesvaret 5. juni 2023, jfr. også pkt. 5). Formanden har heller ikke denne gang kvitteret for modtagelsen af henvendelsen med f.eks. en oplysning om, hvornår man kan forvente svar.
Jeg ville også gerne have skrevet om udprægede ledelsesproblemer i Kirurgisk afdeling og ikke mindst om en ledende højt estimeret plastik chefoverlæge, Michael Munksdorf, der ad 2 omgange har sendt længere opråb og bekymringsbreve om især ledelsesforhold til den ledende chefoverlæge Christina Tinghus og sygehusdirektør Per Busk. Pågældende blev sygemeldt og senere afskediget.
Den sag har jeg også spurgt ind til, men det har ikke været muligt at få svar, da Regionen og Esbjerg Sygehus pludselig – og uden varsel eller partshøring – har nægtet at besvare mine henvendelser om aktindsigt – endda med tilbagevirkende kraft – og med begrundelse, at jeg har opbrugt min kvote for antal anmodninger om aktindsigt. En sjælden anvendt regel – formentlig bragt i anvendelse med det formål at udstyre mig med endnu en mundkurv – og dermed undgå al for megen polemik samt mulig offentlighed om og indblik i de betændte sager.
Sådan kan man jo også lukke munden midlertidigt på spørgelystne og ikke mindst engagerede borgere, der forsøger at stille en diagnose på det syge sundhedsvæsen. Der er åbenbart grænser for, hvor meget sygehusvæsenet ønsker, at borgerne og dermed skatteyderne skal vide. Og så længe den mission og lukkethed varer ved, bliver der heller ikke ændret noget.
Lad mig til slut citere chefredaktør på JydskeVestkysten Peter Orry fra Jyskfynske Mediers seneste regnskab: ”Publicistisk regnskab 2022”:

”Store skarer af kommunikationsmedarbejdere, som burde hjælpe borgerne til mere oplysning gennem de lokale medier, gør desværre ofte det modsatte: De skjuler fakta og forsøger at spinne historierne, så de fremstiller myndighederne i det bedst mulige lys. – Det er skidt for demokratiet. Det fungerer bedst, når vi som borgere ved, hvordan virkeligheden ser ud. Det er også skidt for sammenhængskraften i vores samfund, som bygger på tillid til, at vores myndigheder og institutioner vil os det bedste, og at alt foregår både lovligt og etisk forsvarligt. Når det modsatte er tilfældet, bliver vi mistroiske og kan i yderste konsekvens miste troen på, at vores samfund fungerer.”

”Dagens Medicin” har i øvrigt også aktuel fokus på det syge sygehusvæsen og den manglende ytringsfrihed blandt især læger i flere tema-artikler. Her slås det bl.a. fast, at den usunde ledelseskultur tilsyneladende er et problem på samtlige landets sygehuse.