03-07-2023 Læserbrev JydskeVestkysten
Der er stor forskel på, hvor lang tid vi har det samme job. Nogen bliver hyldet for 25, 40 og sågar 50 år på samme arbejdsplads og belønnes måske med medalje. Andre bliver afskediget eller vælger selv nye udfordringer oftere. Om det ene er bedre end det andet, kan der ikke sættes to streger under.
Men i f.eks. kommunalt regi giver det god mening og er et relevant ønske, at øverste chefer er på posten i en årrække for at sikre langsigtet strategi og kontinuitet, igangsætte udvikling og komme i mål med resultatkravene.
Nok også derfor var det en ærgerlig og bittersød borgmester i Esbjerg, der lod skinne igennem, at det var brandærgerligt, at den tekniske direktør Henrik Studsgaard har sagt op efter kun et halvt års virke i det vestjyske. Han flytter tilbage til Sjælland, hvor han har fået en anden topstilling i Furesø Kommune, hvor han i øvrigt også bor. Sådan er vilkårene. Stavnsbåndet er ophævet, og som offentlig arbejdsgiver kan man ikke forlange bopælspligt.
Også i Varde Kommune forlader den tekniske direktør, Thomas Jaap, sin stilling – godt nok efter seks års ansættelse. Han bor i Kolding og skal være ny kommunaldirektør i den uroplagede Fredericia kommune. Ligesom de fleste andre af hans chefkolleger i Varde bor han altså også udenfor kommunens grænser. Pudsigt nok flyttede kommunens bosætningschef for nylig fra Varde til Kolding, men arbejder fortsat i Varde.
Destination Vesterhavet, der dækker Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner, er en stor halvoffentlig virksomhed. På deres hjemmeside fremgår blandt andet følgende: ”Vi har godt 10 millioner kommercielle overnatninger og omsætter for mere end 8 milliarder om året”.
Derfor er det naturligvis ikke optimalt, at der i destinationens korte levetid siden den 1. januar 2020 har været to direktører. Den ene holdt i under et år, og nu har Peer H. Kristensen meldt ud, at han stopper efter mindre end to år på posten. Bestyrelsesformand for destinationen kalder det ligeledes ærgerligt at miste en dygtig direktør. Peer H. Kristensen, som har sat vind i vækstsejlene, rykker retur til Østjylland, hvor han bor.
Stavnsbåndet er som bekendt for længst ophævet, og turisterne er nok ligeglade med om f.eks. en turistdirektør bor i lokalområdet, men under alle omstændigheder er det en rigtig god idé og giver respekt, når en direktør eller chef har adresse i det område, han eller hun skal markedsføre og sælge, udvikle eller bare være en del af. Og det er ikke for at være nedladende, men kunne det tænkes, at for eksempel kommunale chefer havde en anden opfattelse af tingene, hvis de rent faktisk også boede i arbejdszonen og oplevede den lokale hverdag der – også udenfor normal arbejdstid? Kommer de udenbys boende chefer f.eks. ud og mærker og indånder byen og omegnen, ligesom vi andre gør?
