20-04-24 Læserbrev, JydskeVestkysten.
Statsrevisorerne har netop udtalt kraftig kritik af både regionerne og Sundhedsministeriet for ikke at have overholdt patienternes rettigheder. I Danmark har staten overladt ansvaret for kræftbehandling til landets fem regioner. En behandling, som vi borgere må kunne forvente og stille krav om at modtage.
Som borger har man krav på at blive undersøgt for kræft senest 14 dage efter, at ens læge har sendt en henvisning til sygehuset. Og så går det simpelthen ikke, at de 14 dage overskrides. Og når man som borger i Danmark har krav på at få startet en behandling senest 28 dage efter henvisning, hvis der er tale om kræft, så går det heller ikke, at de 28 dage overskrides.
Tidsfristerne er skrevet ind i Sundhedsloven som værende maksimale ventetider for en patient. Men alligevel er der sket overskridelser ikke færre end 6.500 gange siden juli 2019 og frem til juni 2023. En periode på 47 måneder, hvor de mange danskere ikke har fået den undersøgelse og/eller behandling, som de lovmæssigt har krav på. Det er næsten fem personer om dagen i løbet af de fire år.
Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, og er en del af den parlamentariske kontrol. Når Rigsrevisionen via Statsrevisorerne er ude med kritik af uefterretteligheder i det offentlige, så lyttes der normalvis og rettes ind. Men i stedet for at lytte til kritikken, så angriber de danske regioner i samlet flok Rigsrevisionens metode at indsamle viden på. Regionerne kalder det at give et misvisende billede af virkeligheden på, men erkender, at man ikke har haft styr på fortolkning af reglerne.
Men hvordan kan man som ansvarlig for de danske sygehuse – og dermed også de danskere, som skal behandles for en sygdom – ikke have styr på fortolkning af regler omkring kræftpatienter? Det er jo ganske skræmmende, at staten har overladt så vigtig en del af vores samfund til fem regioner, som åbenbart i flere år ikke har haft styr på reglerne.
Også Region Syddanmark står således igen i skudlinjen. I en kontekst har både Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand i nogle af de nyere sager, jeg har undersøgt, fremsat alvorlig kritik af regionen om ulovligheder i administrative fortolkninger af ellers ret klare tekster. Man må spekulere på, om de nogensinde, altså regionerne, formår at rette op situationen.
