30-07-2025 – Debat JydskeVestkysten
Et barn er dødt. Ikke bare et hvilket som helst barn – men en toårig dreng, Nahom, anbragt i Varde Kommunes varetægt. Og ikke hos hvem som helst – men hos en plejefamilie, hvor plejemoderen var ansat i kommunens egen familieafdeling.
Det burde få enhver ansvarlig ledelse til at standse op. Udvise medfølelse. Reflektere. Tage ansvar. I det mindste sætte ord på sorgen.
Men Varde Kommune har valgt en anden strategi: Tavshed.
I over syv måneder har borgmester Mads Sørensen ikke ytret ét eneste ord af egen drift til offentligheden om den tragedie, der har rystet os alle – og knust en familie. Først nu, presset af kritiske spørgsmål fra JydskeVestkysten, svarer han. Ikke med en undskyldning. Ikke med medfølelse. Men med et skriftligt svar via kommunens kommunikationschef.
“Vores praksis har skabt bekymring hos nogle, og så skal vi selvfølgelig lytte,” siger borgmesteren.
Bekymring? Nogle? Et barn er død, mens det var anbragt i systemets varetægt. Det kalder ikke kun på bekymring. Det kalder på oprigtig sorg, selvkritik og ansvar.
Ingen forventer, at borgmesteren kommenterer detaljer i en igangværende politimæssig efterforskning. Men som menneske og som øverste repræsentant for kommunen burde han i stedet se forældrene i øjnene og sige det mest basale offentligt:
“Jeg er dybt ulykkelig over det, der er sket. På vegne af Varde Kommune er jeg inderligt ked af det. Det skulle aldrig være gået sådan. Undskyld.”
Det er på høje tid, Mads Sørensen, at du som borgmester viser det ansvar, du er valgt til at bære. Også med hjerte, ord og menneskelighed.
Borgmester Mads Sørensen (V) har fået mulighed for at svare på læserbrevet. Han har ingen kommentarer.
Sagen om placering af plejebørn hos ansatte i kommunens familieafdeling tages nu op af kommunernes vagthund, Ankestyrelsen, på min foranledning, jf. denne artikel fra JydskeVestkysten, den 20. august 2025:
