Politisk ansvarsfraskrivelse i valg af leverandør

28-04-2025 – Læserbrev JydskeVestkysten

I Varde Kommune har man valgt at udlicitere genoptræning efter sundhedslovens § 140 (sygehusudskrevne borgere med en genoptræningsplan). Ved sidste budrunde kom der to næsten enslydende bud – og ét af dem blev valgt af en indkøbsmedarbejder. Ikke på et politisk møde, ikke med offentlig debat, ingen høring i Ældrerådet og med fravalg af et kontrolbud.

Det valgte firma er placeret i Sportium, som kommunen via en Fond er medejer af. Det er jo nærliggende at undre sig: Er vi sikre på, at der ikke er tale om konkurrenceforvridning? Eller loyalitet, der ligger et spadestik dybere end prisen og kvaliteten?

Varde Kommune har højere udgifter til genoptræning end eksempelvis Esbjerg Kommune. Hvorfor mon? Det kunne tyde på, at vi enten betaler for meget – eller får for lidt. Også i det lys burde en beslutning om udlicitering være funderet i politisk ansvarlighed.

Sagen handler ikke om én leverandør frem for en anden. Det handler om noget langt vigtigere: Tillid. Tillid til at vores valgte politikere tager ansvar og ikke gemmer sig bag en indkøbsmedarbejder. Vi har krav på, at socialudvalget træffer beslutninger med hånden på kogepladen, ikke dybt begravet i lommen. Når lokalpolitikere vælger at lukke øjnene og fralægge sig ansvaret, som det er sket her, svigter de ikke bare processen. De svigter os.

Vi har krav på politisk svar. Ikke bare som borgere, men som medejere af det velfærdssamfund, der dagligt forvaltes i vores navn. Der er trods alt også tale om en årlig udgift på flere millioner kroner.

Sarah Andersen (V), formand for social- og sundhedsudvalget, svarer på udvalgets vegne:

Tak til Tommy Søndergaard for et vigtigt debatindlæg om genoptræning i Varde Kommune.

I social- og sundhedsudvalget tager vi politisk ansvar for beslutningerne – også ved udbud af genoptræning efter sundhedslovens § 140. Vi gemmer os ikke bag konsulenter eller indkøbsmedarbejdere. Når vi sender opgaver i udbud, vægter vi både pris og kvalitet for at sikre borgerne den bedst mulige genoptræning for pengene.

Udbudsprocessen er foretaget af en tværfaglig arbejdsgruppe. Hvem, der har underskrevet, er ikke repræsentativt for, hvem der har arbejdet med udbuddet. Valget af leverandør er sket på et sagligt og gennemsigtigt grundlag. Vi driver politik på fakta – ikke på konspirationsteorier. Når udbudsprocessen er afsluttet, ligger det politiske ansvar fortsat hos os.

Vedrørende KL-undersøgelsen: Selv om kommunerne er underlagt den autoriserede kontoplan, kan der forekomme afvigende kontering, hvorfor nøgletal som disse aldrig kan stå alene, men blot være en indikator. Jeg kan ikke give begrundelse for, hvorfor Esbjerg ligger så lavt. KL-undersøgelsen er desuden baseret på både servicelovsgenoptræning, den kommunale sundhedslovsgenoptræning og sygehusets specialiserede genoptræning (som kommunen betaler for). Vidste du mon det? Undersøgelsen kan dermed ikke bruges til at konkludere, om Varde Kommunes udliciterede del af genoptræningen ligger for højt eller lavt.

Vi forvalter borgernes penge med omtanke og tager det politiske ansvar på os. Vi gemmer os ikke, vi tager beslutninger på et åbent og oplyst grundlag, og vi står ved dem. Tillid fortjener vi ikke gennem ord, men gennem handling – og den tillid arbejder vi hver dag på at gøre os fortjent til i Varde Kommune.

UDLICITERING I MØRKLÆGNINGENS SKÆR

Tak for svaret fra Sarah Andersen – det var pænt pakket ind. Desværre efterlader svaret helt centrale spørgsmål ubesvarede. Og den oplagte indrømmelse udeblev: ”Beslutningen burde naturligvis have været truffet af socialudvalget.”

Når et politisk udvalg blot “tager til efterretning” uden hverken debat, kontrolbud, beslutning eller åbenhed om valg af leverandør i et udbud, så må man spørge, om det politiske ansvar i virkeligheden er parkeret i et hjørne. Det er netop dér, tvivlen opstår. Fakta er, at million-kontrakten om genoptræning blev underskrevet, hele tre uger før socialudvalget alene tog sagen til efterretning.

At henvise til en tværfaglig arbejdsgruppe og derefter affeje kritiske spørgsmål som “konspirationsteorier” lyder mere som et forsøg på at slippe udenom end som egentlig oplysning. Fakta er, at der var to bud, som var næsten identiske. Og så vælger man leverandøren, der – så at sige – bor i kommunens egen bygning uden en saglig politisk diskussion? Er det ikke netop dér, politisk ledelse skal bevise sin værdi?

Jeg beskylder ikke nogen for urent trav – men når processer og beslutninger om velfærdsydelser foregår administrativt, bag lukkede døre og uden høring i ældreråd, handicapråd eller offentlighed, så kalder det altså på et ekstra spadestik. Ikke for at grave efter skandaler, men for at grave efter tillid.

Sarah Andersen nævner, at politisk ansvar ikke handler om ord, men om handling. Det er jeg enig i. Men så må vi også forvente, at de folkevalgte tør stå på mål for beslutninger – ikke bare tage dem “til efterretning”. Tillid vokser i lys, ikke i skygger.