Indslag – 10-12-2025
Sarah Andersen bliver Varde Kommunes næste borgmester. Hun træder ind i rollen med både energi og ambitioner, men også med en politisk skrøbelighed, der ikke kun handler om manglende erfaring. For allerede før hun får nøglen til borgmesterkontoret, følger der et bagkatalog af sager, som hun uundgåeligt kommer til at stå forrest i køen til at forklare.
Mens fortællingen om “en ny start” kører på fuld volumen, befinder den kommende borgmester sig i et markant afhængighedsforhold til kommunaldirektør Karoline Klaksvig. En kommunaldirektør, der ikke bare administrerer, men som i flere tunge sager om ulovlige vederlag, tabt arbejdsfortjeneste, interne konstruktioner, energiprojekter og kreative vikarieringsmodeller selv har haft hånden på rattet.
Når en uprøvet borgmester møder et erfarent embedsværk, kan magtbalancen hurtigt skride. Ikke nødvendigvis ulovligt, men politisk uheldigt. Og nogen vil nok mene, at der opstår dilemmaer, som i praksis lugter af habilitet, selv når juraen siger noget andet.
To viceborgmestre – eller to krykker?
At byrådet nu har besluttet, at der skal være to betalte viceborgmestre med hver 5 %´s aflønning af borgmesterens løn, bliver solgt som en styrkelse af kontinuiteten. For den, der kigger lidt mere kritisk på konstruktionen, ligner det mere et sikkerhedsnet under en borgmester, man ikke helt er tryg ved at sende alene ud i modvinden.
Før var én viceborgmester udstyret med 10 %. Det løste han – for nu at sige det på vestjysk – uden nævneværdigt besvær. I praksis blev vikarieringen nemlig lagt over på 2. viceborgmester, der så fik både ekstra betaling og, som nu konstateret, ulovlig betaling for ulejligheden. En opfindsom model, der kunne have været imponerende, hvis altså ikke den var ulovlig.
I dét lys ligner to viceborgmestre ikke en demokratisk styrkelse, men snarere en politisk airbag. Et forsøg på at polstre en borgmester, der allerede nu suges længere ind i et system, hun egentlig skulle være garant for at kontrollere. Spørgsmålet er derfor: Hvem støtter egentlig hvem – og hvem står tilbage og støtter demokratiet?
Den egentlige knast
At en ny borgmester allerede før sin første arbejdsdag må stå model til en større politisk oprydning, fortæller noget om tilstanden i det system, hun overtager. Men der er også en anden, mere ubekvem dimension: Sarah Andersen har selv modtaget ulovlige vederlag for 53.902 kr. indenfor de sidste 5 år, som er forældelsesfristen.
Og oveni dét hænger der fortsat et spørgsmålstegn ved ca. 70.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste, udbetalt uden den fornødne lovhjemmel – på trods af at reglerne har været klare og kendte siden byrådsperiodens start i 2022.
Det giver en helt særlig udfordring: Hvordan leder man et arbejde med tilbagebetalinger, når man – uanset intentioner – er inhabil i sagen om sig selv? Man kan som bekendt ikke både være brandslukker og brandtomt. Konklusionen skriver næsten sig selv: Hvis hun vil levere ”klarhed og ordentlighed”, må hun begynde dér, hvor hun ikke kan være med, nemlig med sine egne sager. For mens advokaten stadig undersøger forholdene omkring tabt arbejdsfortjeneste, er det svært at fastholde fortællingen om udbetalinger i ”god tro”, når man bogstaveligt talt står midt i bunken med sine egne indberettede bilag.
Man kan naturligvis hævde, at man ikke kendte til rodet. Men det er svært at feje flisen, når man står oven på kosten, og samtidig signalerer, at ”jeg har styr på det hele”.
For hvad siger to hængepartier om en kommende borgmester, der har lagt billet ind på kommunens største embede?
Har hun den nødvendige gennemslagskraft? Den dømmekraft, der kræves? Og – ikke mindst – besidder hun selv den ordentlighed, hun ønsker at stå på mål for?
