Opslag – 23-02-2026
Fyringen af kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen efter blot 11 måneder i Varde Kommune bør fortsat give anledning til panderynker. For hvad er det egentlig, der foregår i danske rådhuse, når kommunaldirektører udskiftes med en hast, der efterhånden minder om midlertidige vikarer?
Professor Jørgen Grønnegaard Christensen beskrev for nylig i Weekendavisen fænomenet præcist: Kommuner er blevet arbejdspladser, hvor den øverste administrative ledelse risikerer at blive gjort til syndebuk, når politiske ambitioner kolliderer med virkeligheden.
Han peger på en ledelsespolitik præget af “rastløs inkompetence”, hvor politikere søger embedsfolk, der kan “blafre med øjeblikkets vindretning”, og hvor direktionen får skylden, når tingene ikke udvikler sig som håbet eller ønsket.
Hvis det er rigtigt, er Henning Haahr Pedersen næppe den første kommunaldirektør, der er blevet fyret for at insistere på lovmedholdelighed og ordentlig forvaltning.
Grønnegaard minder os også om noget centralt: Samarbejdet mellem politikere og administration kræver gensidig tillid og respekt – og især en direktør, der stilfærdigt tør “tale magten midt imod” uden frygt for fyring.
Det ubehagelige spørgsmål er derfor fortsat, om Varde Kommune – ligesom mange andre kommuner – har udviklet en kultur, hvor det er lettere at skifte direktøren ud end at tage ansvar for egne beslutninger. Og om det i sidste ende er for nemt at sende millionregningen for en utidig fyring videre til skatteborgerne.
