Hun rådgav om den ulovlige aftale – kort efter blev hun kommunaldirektør

Opslag – 03-11-2026

Hun rådgav om den ulovlige aftale - kort efter blev hun kommunaldirektør

I første del af denne artikelserie dokumenterede GoTommy.dk, hvordan daværende forvaltningsdirektør Karoline Klaksvig blev direkte involveret i tilblivelsen af den hemmelige vederlagsaftale, som i sommeren 2024 førte til det ulovlige borgmestervederlag til Steen Holm Iversen. Men hvad skete der bagefter?

Klaksvig modtog den 1. december 2024 og igen den 1. april 2025 bonusser på i alt 70.000 kroner – 2 x 35.000 kroner. I april 2025 blev hun konstitueret som kommunaldirektør, og den 1. august 2025 blev hun ansat i stillingen. Det skete i kølvandet på den pludselige afskedigelse af Henning Haahr Pedersen efter kun omkring ti måneder på posten.

Der foreligger ikke dokumentation for, at bonusserne var en belønning for hendes håndtering af vederlagssagen. Men forløbet rejser et mere grundlæggende spørgsmål: Hvem pressede på for bonusserne, hvorfor blev der gjort en så markant undtagelse fra tidligere praksis, og hvad vidste de involverede politikere om Klaksvigs rolle i den omstridte aftale?

Hvad vidste den daværende kommunaldirektør?

Henning Haahr Pedersen blev ansat som kommunaldirektør den 1. juni 2024 og blev pludselig opsagt i april 2025. Ifølge oplysninger, som han har givet til GoTommy.dk, havde han ikke kendskab til Klaksvigs rådgivning af de tre borgmestre, da han tiltrådte som kommunaldirektør. Han blev ifølge egne oplysninger først bekendt med hendes dybere involvering senere i forløbet. Det rejser et enkelt, men væsentligt spørgsmål: Hvorfor blev den daværende kommunaldirektør ikke orienteret om en aftale, som den daværende forvaltningsdirektør selv havde rådgivet om?

Dokumenterne taler deres eget sprog

Det er de tre borgmestre, der politisk indgik den omstridte aftale uden at orientere byrådet eller deres egne partier. Men de mails, Varde Kommune selv har udleveret, dokumenterer, at Karoline Klaksvig ikke blot var tilskuer.

Hun blev bedt om at beregne borgmesterlønnen, gennemgå aftaleudkastet og hjælpe med formuleringen. Som jurist og kommunens øverste administrative rådgiver er det derfor rimeligt at stille det grundlæggende spørgsmål:

Hvorfor sagde hun ikke fra?

Og hvorfor gjorde de to andre jurister, der modtog centrale mails om aftalen som cc, ikke indsigelse? Gotommy.dk har forsøgt at få svar fra Karoline Klaksvig. Hun har blandt andet svaret:

»Min juridiske baggrund gjorde imidlertid at jeg følte mig kaldet til at gøre opmærksom på sammenhæng mellem vederlag og arbejde – ud fra almindelige juridiske grundsætninger og helt uden at forholde mig til reglerne om konstituering, som jeg ikke tog stilling til, og som jeg ikke havde været i berøring med tidligere.«

Det er Klaksvigs egen forklaring på sin rolle. Men den rejser samtidig et nyt spørgsmål:

Hvordan kan en kommunal jurist rådgive om en aftale om borgmesters vikariat og borgmestervederlag uden at forholde sig til de regler, der netop regulerer konstitueringen af borgmesteren?

Læserbrevet

Som en del af dokumentationen bringer vi her et optryk af det læserbrev, som de tre involverede – Mads Sørensen, Søren Laulund og Steen Holm Iversen – fik optrykt i JydskeVestkysten den 15. maj 2024.

Det var Klaksvig, der i en mail til Steen Holm Iversen foreslog, at sagen blev håndteret som et fælles læserbrev frem for en kommunal pressemeddelelse. Der står ikke ét ord om aflønning eller om den hemmelige aftale.

På direkte forespørgsel fra undertegnede oplyste borgmester Mads Sørensen den 19. august 2024:

“Der er ikke knyttet et vederlag til opgaverne i Blåvand/Vejers.”

Det var en urigtig oplysning. Når en borger eller et medie stiller et direkte spørgsmål om, hvorvidt der er knyttet et vederlag til en konkret kommunal opgave, må man kunne forvente et retvisende svar.

Aftalen

Nedenfor bringes et optryk af den omstridte aftale om borgmestervikariatet i sommeren 2024. Særligt fremhæves aftalens sidste linje: Steen Holm Iversen vikarierer for Mads Sørensen i en måned med henblik på at genstarte projekterne i Blåvand og Vejers.

Og som om vederlagssagen ikke var nok, fulgte der flere sager i kølvandet. Der var også alvorlige spørgsmål om håndteringen af tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse til de selvsamme politikere. Vederlagssagen var tilsyneladende kun begyndelsen. Fortsættelse følger.