Opslag – 07-11-2026
Jeg har tidligere skrevet om skraldemændene, der løber stærkere og stærkere, mens vi samtidig bruger flere og flere penge på administration. Nu læser jeg så, at antallet af administrative medarbejdere og ledere alene i staten er steget med næsten 20.000 på bare seks år. Det er godt nok mange mennesker!
Derfor er jeg faktisk glad for at se en iværksætter som Martin Thorborg sige det højt. For han har fat i noget vigtigt: “I en privat virksomhed kan man ikke bare blive ved med at ansætte folk til at administrere de andre ansatte. På et tidspunkt må man rydde op, effektivisere og tænke nyt.” – Hvorfor skulle det være anderledes i det offentlige – herunder i vores danske kommuner?
Vi mangler til stadighed mennesker, der kan passe på vores børn, pleje vores ældre, undervise vores unge, være politibetjente eller samle vores skrald. Det er de varme hænder, der gør forskellen. Samtidig har vi fået et system, hvor stadig flere skal kontrollere, dokumentere, måle og administrere hinanden. Det burde være omvendt!
Også i Varde vokser administrationen
Også i min egen kommune, Varde, kan man indimellem få indtryk af, at løsningen på mere administration er endnu mere administration. Med vedtagelsen af budgettet for 2026 i oktober 2025 blev der således afsat midler til at styrke den juridiske sagsbehandling med yderligere to medarbejdere. Det betyder, at den juridiske bemanding nu er oppe på hele 11 jurister. Baggrunden for at styrke den juridiske afdeling var de alvorlige problemer, kommunen var løbet ind i med håndteringen af ulovlige vederlag og tabt arbejdsfortjeneste.
Og lidt tankevækkende er det jo, at de ulovlige ferievikariater nu er afskaffet, og at ingen byrådsmedlemmer i praksis længere er omfattet af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. Begge dele er ændret som følge af spørgsmål og aktindsigter indhentet af Gotommy.dk. Det har betydet besparelser i millionklassen alene i løbet af én byrådsperiode.
Nogen vil måske kalde det en ganske fornuftig gevinst for kommunekassen. Selv nøjes jeg med at konstatere, at hvis Gotommy.dk ikke havde stillet spørgsmålene og bedt om aktindsigt, var der næppe blevet ryddet op.
En tak eller bare en lille anerkendelse har vi endnu til gode. Men ironien vil åbenbart ingen ende tage: De besparelser, som oprydningen har skabt, risikerer nu at blive ædt op af kommunens efterfølgende beslutning om at ansætte yderligere to jurister.
Så er vi jo næsten lige vidt! Først ryddes der op og spares penge, og bagefter ansætter man flere til at administrere sig ud af problemerne. Men pyt. Skatteborgerne fik da glæde af oprydningen. Om end måske kun for en kort bemærkning!
Det er selvfølgelig positivt, at der bliver rettet op på fejl og mangler. Men kunne man ikke samtidig spørge, om noget kunne have været organiseret smartere fra begyndelsen, så vi ikke blot bygger oven på med endnu flere administrative medarbejdere? Eller gøre som iværksætteren Martin Thorborg foreslår: Effektivisere, automatisere og tænke nyt.
Parkinsons lov – bureaukratiets naturlige vokseværk?
Nu har vi ovenikøbet kunstig intelligens, der kan hjælpe med en masse administrativt arbejde. Det burde være en oplagt anledning til at gentænke arbejdsgange og frigøre ressourcer til de opgaver, der rent faktisk skaber værdi for borgerne. Så nu må tiden være inde til at spørge helt enkelt: Hvor mange bureaukrater har vi egentlig brug for?
Den britiske historiker C. Northcote Parkinson formulerede allerede i 1955 det, der siden er blevet kendt som Parkinsons lov: “Arbejdet udvider sig, så det udfylder den tid, der er til rådighed for at udføre det.” Parkinson beskrev også, hvordan bureaukratier har en tendens til at vokse, blandt andet fordi ledere får interesse i at udvide deres egne afdelinger og ansætte flere medarbejdere. Flere medarbejdere skaber samtidig flere opgaver, mere koordinering og endnu mere administration.
Og her rammer vi måske selve kernen i problemet. For hvem har egentlig interesse i at skære ned på sin egen afdeling? Hvilken chef ønsker færre medarbejdere under sig? Og hvem tager ansvaret for at rydde op, når nedskæringer næsten altid giver ballade? Måske fungerer flere medarbejdere ligefrem som en slags organisatorisk livsforsikring. Når noget går galt, er der altid flere led og flere skuldre at placere ansvaret hos.
Bureaukratiet vokser næsten af sig selv. Men det bliver ikke mindre af sig selv. Derfor er det store spørgsmål stadig: Hvem rydder op?
Relaterede artikler fra Gotommy.dk:
Danmark: Skraldemanden løber – men hvor meget af vores arbejde er egentlig nødvendig ?
